Bedste kaffemaskine – test af kaffemaskiner
Kaffemaskine test

Bedste kaffemaskine – test af kaffemaskiner

0 457

En kaffemaskine er ikke længere bare en kaffemaskine. De findes i et utal af varianter, som alle brygger kaffe af forskellig karakter. Men det handler ikke kun om smagen på den kaffe, der kommer ud af maskinen – det er også et spørgsmål om, hvor længe du vil vente på din kaffe, og hvor meget maskinen må kræve af dig.

I nedenstående kan du læse min vurdering af den bedste kaffemaskine til prisen, og samtidig læse de forskellige test resultater.

Travlt? Gå direkte til de bedste kaffemaskiner. Til venstre med kværn, til højre uden.


Philips HD7762


Philips HD7762

1.295,- kr.


Læs mere >>



Nespresso CitiZ


Nespresso CitiZ & Milk D121

1.199,- kr.


Læs mere >>


Hvad kendetegner en god kaffemaskine?

Der er flere kriterier, der skal opfyldes i en god kaffemaskine:

  • Lavt støjniveau
  • Sikkerhed
  • Økonomisk strømforbrug
  • Lavt tidsforbrug
  • Høj brugervenlighed
  • Den rette temperatur under og efter brygning

Temperaturen er uendeligt vigtig fordi den betyder alt for kaffens smag. Er temperaturen for høj eller for lav, nedbrydes cellulosen i kaffebønnerne ikke korrekt, hvilket kan resultere i en smagløs, bitter kaffe. Og det er jo ærgerligt, hvis man ellers har en god bønne som udgangspunkt.

Den optimale bryggetemperatur ligger mellem 92-96 grader. Her frigives æteriske olier i bønnerne, som giver den runde, fyldige smag, og der udledes ikke bitterstoffer, som kan spolere din kaffeoplevelse.

Derudover er det altid en fordel med en kaffemaskine, der hurtigt brygger en lækker kaffe uden at larme og sprutte alt for meget.

Typer af kaffemaskiner

Her vil jeg gennemgå tre forskellige typer af kaffemaskiner; den traditionelle maskine til filterkaffe, den lidt mere avancerede variant med indbygget kværn og til sidst den fuldautomatiske kapsel kaffemaskine. Jeg har naturligvis udvalgt de bedste indenfor hver kategori, så du kan være sikker på, at alle de nævnte kaffemaskiner er af en vis kvalitet.

Kaffemaskine til filterkaffe

Filterkaffe har gennem årtier været den mest udbredte kaffetype i Danmark, indtil markedet blev bombarderet med nye, innovative løsninger til kaffebrygningen. Men den traditionelle kaffemaskine findes stadig i mange hjem, og den skal absolut ikke overses.

Denne type kaffemaskine kan brygge mange kopper ad gangen, den er let at betjene, og en god en af slagsen kan hurtigt brygge en lækker, smagfuld kaffe.

Herunder ser jeg nærmere på tre gode kaffemaskiner i forskellige prislejer.

Bosch kaffemaskine, model TKA8013

Bosch TKA8013
Bosch TKA8013

Denne kaffemaskine er testvinder hos forbrugerrådet Tænk og har vundet flere tests i andre lande.

Den fremhæves især for at holde temperaturen mellem 92 og 96 grader under brygningen, så man kun får det allerbedste ud af kaffebønnerne. Rigtig mange kaffemaskiner brygger enten for koldt eller for varmt, og det er derfor en egenskab, Tænk har lagt stor vægt på.

Derudover får den point for at være særdeles brugervenlig, let at rengøre og hurtig til at brygge 10 kopper kaffe. Kaffen holdes varm på varmelegemet, som slukker automatisk efter to timer. Derved er du sikret mod ulykker, hvis du skulle glemme at slukke for kaffemaskinen.

Set hos KitchenOne.dk til kr. 500,- 

Politiken tester – delt førsteplads til Melitta Excellent 3.0 og Moccamaster KB741

I Politikens forbrugertest har vi en delt førsteplads mellem Melitta og Moccamaster – to meget forskelligt udseende kaffemaskiner i meget forskellige prislejer. Kvalitet behøver altså ikke altid være dyrt, og du kan sagtens få en god kaffemaskine uden at bruge over kr. 1000,- på den.

Begge kaffemaskiner brygger kaffen ved den optimale temperatur, så man får mest muligt ud af bønnernes aroma og ikke ødelægger smagsstofferne.

Mellitta excellent grande 3
Mellitta excellent grande 3

Melitta bruger ét minut længere på brygningen og koster det halve i forhold til Moccamaster.

Melitta sprutter en lille smule mere til sidst, men ellers er begge meget støjsvage.

Der kommer ingen grums, selvom du brygger til max-kapacitet.

Begge har autosluk, så du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt du har fået slukket for kaffemaskinen.

Læs eventuelt hele testen her.

Hvad er så bedst?

Kaffen bliver lige lækker, uanset hvilken maskine du vælger. Det ender derfor med at være et spørgsmål om budget og personlig smag.

Moccamaster
Moccamaster

Med Melitta får du en billig kaffemaskine uden at gå på kompromis med kvaliteten. Er du ligeglad med mærkevarer og vil gerne spare penge, så er den et super godt valg. Udseendet er ganske traditionelt, og på dette punkt skiller den sig altså ikke ud. Men hvad gør det, når kaffen er så god?

Er du til luksus og har ikke noget imod at smide lidt ekstra penge efter en lækker kaffemaskine, så er Moccamaster nok den rette model for dig. Den udstråler kvalitet og professionalisme med sit velkendte udseende, som vil pynte på køkkenbordet.

Melitta kan købes hos whiteaway.com til kr. 499,- inkl. fri fragt med GLS

Moccamaster er set hos wupti.com til kr. 1199,- og fri fragt med Post Danmark

Kaffemaskine med kværn

Synes du, at formalet filterkaffe kan være lidt tamt i smagen? Så var det måske en idé at anskaffe en kaffemaskine med indbygget kværn, som altid giver dig helt friskmalet kaffe fyldt med smag. Selve kaffemaskinen fungerer på samme måde som de ovenstående.

Philips HD7762

Denne maskine fra Philips er en af de bedste til prisen. Den koster 1295,- her  og leveres gratis med Post Danmark.

Philips HD7762
Philips HD7762

Kaffemaskinen er udstyret med en indbygget kværn med to beholdere til bønner. Du kan således hælde to forskellige slags bønner i maskinen og vælge kaffe efter dit humør eller få maskinen til at lave en blanding. Du vælger også selv malingsgraden, så kaffen får præcis den styrke, du foretrækker. Maskinen maler i 9 trin, hvor den fineste giver den stærkeste smag.

Ligger du tilfældigvis inde med en pose formalet kaffe, kan du også sagtens brygge den ved at slå kværnen fra.

En smart feature ved maskinen er, at den er udstyret med drypstop, så du kan afbryde brygningen manuelt, uden at den drypper. Du kan således tage en kop kaffe, inden den er helt færdig med at brygge.

Takket være den indbyggede timer kan du indstille maskinen om aftenen og vågne op til frisk kaffe næste morgen. Det er perfekt til de travle morgener, eller hvis du bare er en af dem, der ikke vågner ordentligt op, inden den første kop kaffe er indtaget.

Kaffemaskinen er desuden sikret med autosluk efter 2 timer.

Dette er absolut en af de bedste maskiner på markedet til prisen. Find den her.

Kapsel kaffemaskine

Nespresso kapsler
Nespresso kapsler

En kapsel kaffemaskine er til dig, der gerne vil kunne lave en god kop kaffe hurtigt og uden besvær. Den er især velegnet, hvis der sjældent bliver drukket en hel kande kaffe i hjemmet, da den kun brygger en til to kopper ad gangen. En kapselmaskine stiller minimale krav til betjening og rengøring, og du kan let have stor variation i smag ved at købe flere forskellige typer kapsler.

Kapselmaskiner kritiseres af nogle for at lave dårlig kaffe, men det handler mere om at finde de rette kapsler end om selve maskinen. Politiken har lavet en test af kapselkaffe og guider dig til at vælge de bedste her.

Nespresso CitiZ & Milk D121 er bedst i test

Nespresso Citiz og Milk D121
Nespresso Citiz & Milk D121

Nespresso vinder Tænk’s forbrugertest i 2014 på grund af sin optimale brugervenlighed og den perfekte bryggetemperatur. Den er både let at anvende og rengøre, og den stiller minimale krav til dig, når du skal lave kaffe. Du putter blot kapslen i maskinen og trykker på en knap, og 30 sekunder senere har den brygget en cremet kop kaffe. Derudover får den et stort plus for at have en integreret mælkeskummer, så du nemt kan få dejligt mælkeskum i din kaffe.

Nespresso er forholdsvis dyr i kapsler, som koster omkring kr. 3,00 pr. stk, men du kan også anvende andre mærker. Politiken anbefaler blandt andet Nettos mærke ”Mocca Club” som koster en krone mindre pr. kapsel.

CitiZ & Milk er set til kr. 1199,- hos Whiteaway.com

Philips HD7870/60 Senseo Twist

Denne kapselmaskine er idéel til dig, der ikke vil bruge en mindre formue på kaffe, da den både er billig i indkøb og drift. Selve maskinen kan fås for under kr. 1000,- og kapslerne koster fra kr. 1,50 stykket, afhængig af smagsvariant.

Der er en god chance for at finde den her

Philips HD7870
Philips HD7870

Maskinen kan både brygge en og to kopper ad gangen, og selv ved brygning af to kopper, tager det under et minut, før du står med kaffen i hånden. Du kan desuden selv indstille både styrke og mængde, så du får din kaffe, som du bedst kan lide det.

Maskinen slukker automatisk efter 15 minutters inaktivitet, hvilket gør den sikker og økonomisk i drift.

Senseo Twist giver ikke helt så lækker kaffe som Nespresso, men den er ganske hæderlig og derfor et fornuftigt alternativ i en lavere prisklasse.

God fornøjelse med at finde den perfekte kaffemaskine, og jeg håber min test af kaffemaskiner har hjulpet!

TIPS FRA ANDRE BRUGERE

Tilføj et tip til artiklen