Skifertag – Inspiration, pris og levetid
Skifertag

Skifertag – Inspiration, pris og levetid

0 1025

Skifertag, også stavet skiffertag, er en særdeles robust og slidstærk type af beklædning, der primært anvendes som tagbeklædning, men også kan anvendes til f.eks. facadebeklædning og gulvbeklædning. Står du og skal i gang med nybyggeri eller renovering af dit tag, har jeg her samlet gode råd, priser samt forventet levetid.

Tip: Skifertag er i den dyre ende af tagbelægninger, men til gengæld meget flot og utrolig holdbart.

Udvinding af skifer
Udvinding af skifer

Skifer, er en speciel bjergart, bestående af komprimeret og finkornet aflejring fra nedbrudte sten blandet med bl.a. mudder og ler. Skifer skæres direkte ud af klippevæggen hvorefter skifferen efterfølgende skæres ud i de rigtige tykkelser og mål. Efterfølgende sorteres skifertagstenene grundigt, for at undgå porøse sten, der ikke egner sig til tagbelægning.

Grundet denne forholdsvis simple fremstillingsproces, er et skifertag meget miljøvenligt, men også relativt dyrt pga. meget manuelt arbejde med sortering.

Skifer tag udemærker sig ved at være utroligt flot, og skulle eftersigende blive flottere med årene. Stenene fås i mange forskellige farver, og kan enten ligges i én farve, eller en flot kombination af farver. Endvidere skulle det angiveligt være relativt nemt at lægge, for en taglægger.

Farvet skiffertag
Farvet skiffertag

Tip: Vidste du at et skifertag, er et af de mest stormsikrede tagtyper der findes?

Typer af skifer

Skiftertag fås i flere forskellige typer af materiale:

  1. Naturskifer
  2. Kunstskifer (cementfiberplade, imiteret skifter)
  3. Keramisk skifer

Naturskifer

Stenarten naturskifer, også kaldet ægte skifer, har nuancer af grå og sort, og er den dyreste og mest eftertragtede type af skifer. Naturskifer er også et af verdens ældste byggematerialer.

Levetid: Over 100 års forventet levetid på et naturskiftertag. Den ekstreme lange levetid opvejer i nogen grad det dyre materiale.

Kunstskifer

Typisk fremstillet af fibercement og eternit, fås f.eks. i skifergrå og sortblå hos Cembrit.

Levetid: Der forventes en levetid på mere end 35 år. 15 års garanti fra diverse producenter.

Keramisk skifer

Brændt ved 1200 grader celsius og med mulighed for at integrere solceller direkte i keramik pladerne, er dette bestemt også en fremtidssikret mulighed.

Levetid: Der ydes 30 års garanti på systemet fra producenten, så det må forventes at taget holder væsentligt længere.

Typer af taglægning med skiftertag

Man kan enten vælge at lægge pladerne diagonalt eller lodret. Derudover er der forskellig valg at pladernes overlap, tæthed og hvilket kit der anvendes. Her anbefaler jeg at kontakte producenten direkte, og få rådgivning derigennem.

Spansk samaca skifer
Spansk samaca skifer

Priser på skifertag

Prisen varierer meget alt efter tilbud, producent og hvor mange du skal bruge – se nedenstående eksempler: Spansk Samaca Skifer

  • 30 x 57 cm
  • 8 mm
  • Sort, fint kløvet
  • Pris: ca. 260 kr. per m2.
Spansk rustik skifer
Spansk rustik skifer

Spansk Rustik Skifer

  • 30,5×61 cm
  • 5-7 mm
  • Grå Sort, rustik
  • Pris. ca. 365 kr. per m2.

Tip: Der er stor prisforskel på natur skifertag og kunst/keramisk skifertag, men natur skifertaget holder væsentligt længere.

Vedligeholdelse af skifertag

Ligesom alle andre tage, er det vigtigt at rense tagrenderne for snavs og blade. Endvidere skal planter og vildt voksende grene der kan påvirke taget, beskæres og fjernes. Løse inddækninger fastgøres og taget renses omkring ventilation udtag samt for alger og mos hvis nødvendigt. Selv om et skifertag ser ud til at man godt kan gå på det, skal man undlade at betræde det uden en stige hvor trykket fordeles over en større det af taget. Læs mere om vedligeholdelse her.

Montering

Montering af et skifertag afhænger bl.a. af hældningen på dit tag, samt hvilken tagkonstruktion du har. Læs evt. mere om montering her.

Hjemmy.dk anbefaling

Det står klart at man bør vælge naturskifer hvis man ønsker et skifertag på nybyggeri. Valget står klart på trods af at naturskifer koster næsten dobbelt så meget at købe ind, som kunstskiffer. Holdbarheden er nemlig dobbelt så lang, og man slipper derfor for nedtagning og arbejdsløn flere gange.

Taler vi renovering, og udregnes der en samlet pris på nedtagning, bortkørsel, spær, lægter, render, undertag, opsætning osv. vil der typisk ikke være mere en 5-10 % samlet prisforskel mellem det kunstige skifertag og det naturlige skifertag. Alligevel skal man også tage de teknologiske fremskridt med i betragtningen, og kigge på et produkt som keramisk skifertag med indbygget solceller, der personligt tiltaler mig meget.

At integrere moderne teknologi med smukt design er efter min mening noget vi kommer til at se meget mere af i fremtiden. Held og lykke med dit tagprojekt.

TIPS FRA ANDRE BRUGERE

Tilføj et tip til artiklen