Så græs – Græssåning for begyndere (hvornår og hvordan)
Græssåning - så græs

Så græs – Græssåning for begyndere (hvornår og hvordan)

0 1069

Duften af frisk slået græs i de varme sommermåneder vækker minder hos de fleste, det gør det ihvertfald hos mig. Er din græsplæne samtidig flot og velholdt, kan den også forbedre udseende af dit hus ganske betydeligt. Derfor er det måske også en drøm for de fleste boligejers, at eje en smuk græsplæne.

Flot færdig græsplæne
Flot færdig græsplæne

Tænker du på at anlægge en græsplæne, eller skal du til at reparere eller opgradere din eksisterende plæne? Så har jeg her samlet nogle gode råd, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang med en ny græsplæne, eller give nyt liv til den gamle.

Sådan får du en ny græsplæne

At så græs med frø og dermed anlægge sin egen græsplæne, er langt den billigste metode hvis du sammenligner prisen med rullegræs eller græstørv. Det at anlægge sin egen plæne er lidt mere udfordrende, men på ingen måde uoverkommelig. Husk, du kan jo også vælge at anlægge grus eller fliser i dele af haven, læs evt. mere på grusogfliser.dk.

Vælg de rigtige frø

Så græs (græssåning)
Så græs (græssåning)

Der er mange typer græsfrø at vælge imellem, nogle gror hurtigt og andre gror langsomt. Der er også nogle sorter der egner sig bedre til skiftende sæsoner, varme klimaer og kolde klimaer. Her i Danmark er langt de fleste græsblandinger du køber sammensat af flere forskellige græssorter. Nogle frøblandinger indeholder også en kløverart kaldet mikrokløver, der giver plænen nærig samtidig med at den gør plænen ekstra grøn.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og du vil typisk opleve at billige frø ikke spire lige så godt som dyre frø. Derfor vil du sandsynligvis blive nød til at efterså, hvilket også koster.

Af nogle af de kolde græstyper der egner sig til Europa er Kentucky blågræs, Tall fescue og Perennial ryegræs hvorimod de mest kendte varme græstyper hovedsageligt består af Bermuda græs, Zoysia græs og St.Augustine græs.

Tip: Sørg for at vælge en kvalitets græsblanding der passer til din jordbund og sol/skygge forhold.

Du kan købe græsblandinger her.

Hvornår skal man så græs og anlægge græsplæne?

Jordbunden skal være ca. 20 grader varm, hvilket tidligst sker i slutningen af maj måned. Det mest optimale tidspunkt at så græs er omkring august måned, da man på dette tidspunkt kan forvente høj jord temperatur og passende mængder regn. Hvis du vælge at så græs tidligere, kan du vande området jævnligt ved mangel på regn, hvilket også giver et godt resultat.

Forberedelse af jordbunden

For at få det bedste resultat, er det vigtigt at forberede jorden ordenligt inden frøene sås.

  1. Fræs eller luft jorden grundigt, fjern sten, ukrudt, grene og andet uønsket fra området.
  2. Gød jorden grundigt, tilsæt muld hvis nødvendigt, og bland det øverste jordlag igen.
  3. Jordbunden skal være jævn for at undgå at vand samles i vandpytter. Græs kan ikke gro under vand, og dør hvis det står under vand i længere perioder, så sørg for at nivellere jorden grundigt.

Så græs – sådan gør du

Nu hvor området er klar til at så græs, kan du gå i gang med at plante frøene.

  1. Fordel en passende mængde før svarende til størrelsen af din have, jævnt over området. Generelt siger man at 1 kg græsfrø dækker ca. 35-50 m2 og at der skal være 1 frø pr cm2.
  2. Brug evt. rive til at blande græsfrøene med det øverste jordlag
  3. Herefter skal området tromles for at frøene kan få god kontakt med jorden og sikre maksimal spiring. Fordelene ved at tromle er også at græsplænen bliver mere jævn og hård at køre på, når der skal slås græs. En trommel kan ofte lejes i et byggemarked, ganske billigt.

Tip: For at opnå en jævnt resultat, kan du leje eller købe en såmaskine, der hjælper dig med at fordele frøende jævnt.

Stor plæneklipper i brug
Stor plæneklipper i brug

Vær forsigtig med ikke at overdrive mængden af frø, da en for stor mængde, kan give problemer med at få græsset til at vokse. Efter græsset er sået, vand da området regelmæssigt og undgå at betræde arealet i 14 dage for at give optimale groforhold.

Reparer eller opgradere din eksisterende plæne

Det er ikke nødvendigt at grave hele græsplænen op, og anlægge en ny, blot fordi den er plettet og lidt kedelig at se på. Du kan i stedet så nye frø i de plettede områder efter samme princip som ved anlægning af en ny græsplæne.

Vedligeholdese af græsplæne
Vedligeholdese af græsplæne

Sørg for at der er god kontakt mellem frøende og jorden, da dette har stor betydning for hvor mange frø der lykkedes at få til at spire. Du kan vælge at supplere med gødning og muld, hvilket øger chancen for spiring.

Hvornår er det bedste tidspunkt at så græs?

Hver græssort har en foretrukken temperatur for optimal spiring. De græsarter som egner sig til Danmark, bør sås i løbet af sommeren eller tidligt på efteråret. Her er både temperatur og vejrforhold optimale. Hvis der sås for sent eller for tidligt, vil det resultere i lavere spiringsrate.

Held og lykke med din græsplæne, husk grundig forberedelse, de rigtige frø og tidspunkt spiller en vigtig rolle for fremtiden af din græsplæne. Jeg vil altid anbefale at du rådføre dig med et plantecenter så du sikre at du har styr på din jordbund og valg af frø.

Relaterede artikler

TIPS FRA ANDRE BRUGERE

Tilføj et tip til artiklen