Wegner Stole: 7 smukke stole af Hans J. Wegner
Hans J Wegner siddende i stol

Wegner Stole: 7 smukke stole af Hans J. Wegner

0 12

Denne oversigt indeholder en beskrivelse af 7 udvalgte stole tegnet af den kendte danske møbeldesigner Hans J. Wegner. Der indgår både klassiske spisebordsstole og nogle af de mere eksperimenterende lænestole, som Wegner har designet gennem tiden. Alle stolene er produceret af Carl Hansen & Søn, som har produceret for en række store designere, heriblandt Kaare Klint og Ole Wanscher. Se evt. også andre møbler på møbelkongen.dk.

Designeren Hans Wegner

hans-j-wegner-portraet

Hans J. Wegner havde som ung en stor forkærlighed for træ, og han blev derfor udlært snedker, inden han for alvor begav sig ud i designverdenen. Nogle vil sige, at Wegner først og fremmest var snedker og dernæst møbeldesigner, da han gennem hele livet var enormt passioneret omkring træ og studerede dets egenskaber og muligheder med stor interesse.

Efter at have studeret på Kunsthåndværkerskolen åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus i 1943, hvor han designede alt lige fra sølvtøj til lamper og møbler. Hans J. Wegner er verdenskendt for sit arbejde, men især er han kendt for sine smukke stole med fine detaljer, der vidner om et godt håndarbejde. Specielt den ikoniske Y-stol har bidraget til at gøre ham – og dansk design generelt – synlig på verdenskortet.

CH24 – Y-stolen

CH24 Y stolen

Y-stolen er muligvis den allermest kendte Wegner-stol af dem alle. Med sit lette udseende og skulpturelle former har denne stol skabt designhistorie Verden over, og der er stadig stor efterspørgsel på den. Carl Hansen & Søn producerer dem i alverdens materialer og farver, så man kan få en helt unik udgave af den kendte klassiker.

Hver enkelt lille del af den populære Y-stol er udarbejdet af nænsomt behandlet træ, og sædet er flettet i hånden af 120 meter papirgarn. Én stol gennemgår over 100 trin i fabrikationen, og det er altså ikke noget under, at det tager 3 uger at fremstille sådan et lille kunstværk.

CH24 laves i flere materialer og har følgende mål: B 55; D 51; H76; SH 45 cm.

For mere info og pris, klik her

CH36 – Spisebordsstol

CH36 Spisebordsstol

Denne træstol har du med garanti set et hav af steder. Den ses ofte i kirker, mødelokaler og lignende hele landet over og er dermed en af de mere ”almindelige” Wegner stole. Den er meget indretningsvenlig og er let at få til at passe ind i et spisebordarrangement eller i større institutioner.

CH36 spisebordsstolen er et klassisk og solidt stykke håndværk med et behageligt sæde, som er håndvævet i fint papirgarn. Det giver en optimal siddekomfort, og stolen føles hverken føles for varm eller for hård, selv efter længere tid. Designet er simpelt og tidløst. Stolen her blev designet i 1962, og det er stadig en favorit blandt kendere.

Denne stol udføres i både ege- og bøgetræ og med flere forskellige overfladebehandlinger. Mål: H 81; B 52; D 48; SH 45 cm

Gå til forhandler

CH33 – Spisebordsstol

CH33 Spisebordsstol

Her har vi en super elegant og strømlinet spisebordsstol med fint afrundede former. Designet er helt klassisk Wegner, og det enkle udtryk går aldrig af mode.

CH33 stolen er udstyret med et yderst komfortabelt sæde og ryglæn, som begge er let bøjede efter kroppens naturlige former. Som sædvanlig går Wegner altså ikke på kompromis med komforten, og håndarbejdet vægtes mindst lige så højt som designet.

Denne stol fremstilles i flere forskellige materialer, hvilket kan ændre stolens udtryk markant. Lav f.eks. et mix af to kompromitterende træsorter eller tjek den mere moderne udgave med en elegant, sort finish. Din designerstol fremstilles på kun 4-6 uger hos Carl Hansen & Søn.

Mål: H 74; B 55; SH 44 cm.

Se pris og leveringsinfo hos forhandleren

CH410 – Peters stol

CH410 Peters Stol

Den fineste lille stol til børneværelset skiller sig måske en smule ud fra de andre på denne liste. Men har man mindre børn i huset, er Peters stol en fantastisk investering! Her er der tale om et sødt Wegner møbel, der vil glæde familiens børn gennem flere generationer. Det rene, ubehandlede træ får en charmerende patina med årene og vil ikke blive slidt op lige foreløbig.

Den lille stol er simpelt konstrueret af fire stykker ubehandlet bøgetræ, som samles uden lim og værktøj – dermed vil der ikke være skruer eller lignende, som kan komme til at stikke ud og skade barnet. Alle hjørner og kanter er desuden blødt afrundede i et meget børnevenligt design.

Se også Peters bord, der passer til stolen. Sammen udgør de det perfekte hyggehjørne, hvor barnet i ro og mag kan lege og tegne i passende omgivelser.

Stolen har følgende mål: H 47; B 42; D 32; SH 26 cm.

Læs mere her:

CH401 – Lænestol

CH401 Lænestol

Carl Hansens model 401 er en klassisk lænestol uden armlæn. Den er udformet i et stilrent og tidløst design, som passer perfekt ind i det moderne hjem.

Denne Wegner lænestol er en del af møbelserien ”Kastrup”, idet disse møbler bruges overalt i Kastrup Lufthavn. Det er således en stol, som rigtig mange mennesker har stiftet bekendtskab med, selvom de ikke nødvendigvis har en stående derhjemme.

Lænestolen er håndlavet omkring en ramme af bøg og har ben og boomerangformede sider af rustfri stål. De små ståldetaljer er med til at skabe et strømlinet og næsten futuristisk look, selvom designet efterhånden er over 50 år gammelt.

Kastrup stolen laves i både stof og læder, og man kan derved selv præge det endelige udtryk gennem valg af polstring.

Mål: H 75; B 60; SH 44 cm.

Klik her for yderligere info om polstringer og pris

CH07 – Skalstol

CH07 Skalstol

På trods af at designet er over 50 år gammelt, lever den berømte skalstol af Hans J. Wegner stærkt endnu. Den har gennem mange år været en af de mere kendte stole indenfor dansk design, og vi glemmer den nok heller ikke lige foreløbig.

Det vingeformede sæde giver lænestolen et svævende og nærmest drømmende udtryk og er med til at gøre denne stol til noget for sig selv. Designet er æstetisk smukt og vil utvivlsomt få enhver designelskers hjerte til at banke lidt hurtigere.

Skalstolen har en høj siddekomfort med det polstrede sæde og ryglæn, og det er således den perfekte loungestol til sofahjørnet eller et afslappet område på kontoret, hvor man kan afvikle et uformelt møde i behagelige omgivelser.

CH07 skalstolen er udført i formspændt finer og kan polstres med enten stof eller læder i flere farver.

Mål: H 74; B 92; D 83; SH 38 cm.

Se mere hos forhandleren

CH445 – Wing chair lænestol

Denne skulpturelle lænestol har længe været et eftertragtet møbel og vil med stor sikkerhed aldrig gå af mode. Det er en tidløs klassiker, der udstråler luksus og lækkert design, uanset hvilken finish man vælger. Wing chair stolen fås både med stof- og læderpolstring og kan således have mange forskellige udtryk alt efter hvilke ønsker man har til stilen. Under polstringen ligger en solid bøgetræsramme, som giver god stabilitet. Du får dermed et imponerende designmøbel, der holder i årevis!

De ikoniske vinger på ryglænet er ikke blot en fryd for øjet, men hæver også siddekomforten til et nyt niveau. Det høje ryglæn giver nemlig perfekt støtte til hele ryggen, og hvis man mangler lidt til nakken, er det muligt at tilkøbe en lille nakkepude i samme polstring som selve stolen. Der findes desuden en fodskammel i samme serie for at fuldende siddeoplevelsen.

Mål: H 103; B 90; D 90; SH 60 cm.

Se info om polstringer og pris her:

Denne oversigt har forhåbentlig givet dig brugbar inspiration i forhold til Wegners smukke designerstole. Du kan altid besøge http://www.livingshop.dk/carl-hansen-stole/ for yderligere inspiration og information om de enkelte modeller. Her kan du desuden finde mange flere Wegner møbler, hvis vi ikke fik lige netop din favorit med på listen.

TIPS FRA ANDRE BRUGERE

Tilføj et tip til artiklen