Electrolux støvsuger – Bedst i test, fornuftig pris
Electrolux støvsuger bedst i test

Electrolux støvsuger – Bedst i test, fornuftig pris

0 16

Svenske Electrolux har gennem snart 100 år produceret husholdningsapparater og støvsugere til både private og professionelle. Det giver dem et solidt erfaringsgrundlag, og det er ikke så sært, at navnet forbindes med høj kvalitet. Selvom Electrolux støvsuger modellerne er super effektive og bl.a. har vundet flere titler som “bedst i test” hos Tænk, så er de altså ikke uoverkommeligt dyre i forhold til støvsugere fra andre mærker.

Hvordan tester Tænk?

I Tænk’s store støvsugertest blev støvsugerne afprøvet på kryds og tværs for at finde frem til de bedste. Alle modeller blev testet på flere forskellige overflader med forskellige typer af støv og snavs. Man fandt således ud af, hvilke der er bedst i hjem med fx kæledyr, hvor der ofte er mange hår i krogene. Derudover tog man højde for støvsugerens vægt og manøvrerbarhed i forhold til boliger med flere etager. En stor og tung støvsuger med masser af posekapacitet kan være nok så god i et hus på ét plan, men skal den slæbes op og ned ad trapper, er det ikke så praktisk. Lider man af støvallergi, er det også relevant at tænke på, hvor godt støvsugeren filtrerer støvpartikler.

Her er et overblik over nogle af de egenskaber, Electrolux støvsugerne i Tænk’s test er blevet vurderet på:

  • Sugeevne på forskellige overflader
  • Filtrering af støvpartikler
  • Støjniveau
  • Manøvrerbarhed og vægt
  • Elforbrug
  • Holdbarhed
  • Posekapacitet
  • Tilbehør

Electrolux UltraSilencer ORIGIN DB

UltraSilencer ORIGIN DB
UltraSilencer ORIGIN DB

Denne Electrolux støvsuger er testens helt store vinder! Den får topkarakter hele vejen igennem og roses især for at være yderst brugervenlig og støjsvag i forhold til, hvor kraftfuld den er.

Som man fornemmer på navnet UltraSilencer har vi her at gøre med en støvsuger, hvor lydniveauet er i fokus. Med et lydniveau på max. 65 dB er dette den mindst larmende støvsuger i hele testen, hvor de fleste ellers ligger omkring 70-80 dB. Hvis du fx er overfølsom overfor høje lyde eller bor i lejlighed med dårlig lydisolering, er den et oplagt valg.

Men man skal ikke lade sig narre af det lave lydniveau – der er nemlig masser af power på sugestyrken. På hårdt gulv, såsom klinker og trægulve, ligger den helt i top hvad angår sugestyrke. Selv på gulvtæpper klarer den arbejdet uden problemer. Den får kun næsthøjeste karakter for sugestyrke på tæpper, men det er helt normalt, at sugestyrken falder lidt på tæpper i forhold til glatte overflader.

Også støvfiltreringen er optimal takket være det vaskbare HEPA-filter, som er det mest effektive på markedet og derfor anbefales til støvallergikere.

UltraSilencer er en lille, let støvsuger, som er let at manøvrere rundt med. Næsehjulet kan roteres 360 grader, og med en arbejdsradius på 12 meter kommer man let rundt over det hele. Det smarte teleskoprør gør det nemt at indstille støvsugeren til de fleste.

UltraSilencer ORIGIN DB Specifikationer:

  • Testvinder hos Tænk
  • Sugeevne på glat gulv: A
  • Sugeevne på tæpper: B
  • Motor: 1400 W
  • Lydniveau: max. 65 dB
  • Arbejdsradius: 12 m
  • Bløde gummihjul – ridser ikke gulvet
  • HEPA-filter
  • Møbel-, fuge- og parketmundstykke
  • Posekapacitet: 3,5 L
  • Nettovægt: 5,9 kg

Set til kr. 1490,- hos Whiteaway.com

Electrolux UltraOne Origin R

UltraOne Origin R
UltraOne Origin R

Denne Electrolux støvsuger er den seneste afløser til Tænk’s testvinder fra 2012. Den er blevet opgraderet, så den nu står endnu skarpere på flere punkter, som fx energiforbrug og sugestyrke.

UltraOne har de samme fantastiske sugeegenskaber som UltraSilencer, men den støjer en smule mere. Med et lydniveau på 69 dB ligger den dog stadig i den lave ende af skalaen.

Denne model har en større posekapacitet end den forrige, hvilket er en fordel i større hjem. Den bliver heldigvis ikke stor og klodset af den grund, men er ganske let og behagelig at håndtere. Det praktiske håndtag fungerer som stødbøjle, så der ikke kommer grimme mærker på vægge og dørkarme, hvis man bumper ind i dem under støvsugningen.

UltraOne R specifikationer:

  • Testvinder hos Tænk
  • Sugestyrke på glat gulv: A
  • Sugestyrke på tæpper: B
  • Motor: 1250 W
  • Lydniveau: max. 69 dB
  • Arbejdsradius: 12 m
  • Bløde gummihjul
  • HEPA-filter
  • 3-i-1 mundstykke
  • Posekapacitet: 5 L
  • Nettovægt: 5,8 kg

Kan købes for kr. 1.999,- hos Whiteaway.com

Electrolux UltraOne Green

UltraOne Green

Den lille, sorte sag med grønne fartstriber er perfekt til hjem, hvor der støvsuges ofte, idet den har en meget lav motoreffekt på kun 800 W. Selvom man støvsuger dagligt, behøver man således ikke spekulere på elregningen.

På trods af det lave energiforbrug er sugestyrken helt i top ved støvsugning på glatte overflader. Tæpper klarer den knap så godt, så den er ikke egnet til boliger med væg-til-væg tæpper i flere rum. Har du derimod nogle mindre tæpper rundt omkring, er det ikke noget problem for UltraOne Green.

Støvsugeren scorer desuden topkarakter i støvfiltrering takket være det vaskbare HEPA-filter.

UltraOne Green Specifikationer:

  • Testvinder hos Tænk
  • Sugestyrke på glat gulv: A
  • Sugestyrke på tæpper: C
  • Motor: 800 W
  • Lydniveau: max. 66 dB
  • Arbejdsradius: 12 m
  • Bløde gummihjul
  • HEPA-filter
  • Møbel-, fuge- og parketmundstykke
  • Posekapacitet: 5 L
  • Nettovægt: 5,8 kg

Fundet til Kr. 1.995,- hos Whiteaway.com

Electrolux UltraCaptic Animal – uden pose

UltraCaptic Animal

Den sidste Electrolux støvsuger jeg vil omtale her er en poseløs støvsuger. Normalt tænker de fleste på mærket Dyson, når der tales om denne type støvsugere, men Electrolux har lavet en værdig konkurrent til en fornuftig pris, som er værd at nævne.

En støvsuger uden pose er et godt valg, hvis du er typen, der glemmer at købe støvsugerposer eller bare synes, det er for dyrt og besværligt. Den poseløse version kan tømmes, når det passer dig, og du slipper for de løbende ekstraudgifter til støvsugerposer.

UltraCaptic Animal er sugestyrkemæssigt på niveau med UltraOne Green og egner sig dermed bedst til den daglige rengøring på glatte overflader. Den er meget velegnet i hjem med dyr, når man bruger det medfølgende turbomundstykke, som effektivt opsamler både korte og længere hår. Denne model er, ligesom de ovennævnte, udstyret med det effektive HEPA-filter, som sørger for optimal støvfiltrering.

Da støvsugeren er uden pose, fjerner man blot støvbeholderen og tømmer denne. Det er let og hurtigt, og beholderen er indrettet således, at støvet ikke flyver ud over det hele.

UltraCaptic Animal Specifikationer:

  • Sugestyrke på glat gulv: A
  • Sugestyrke på tæpper: C
  • Motor: 1400 W
  • Lydniveau: max. 78 dB
  • Arbejdsradius: 10 m
  • Bløde gummihjul
  • HEPA-filter
  • Flere mundstykker
  • Støvbeholder, kapacitet: 1,8 L
  • Nettovægt: 6,9 kg

Set hos Whiteaway.com til kr. 2.999,-

Men kan også købes hos Støvsugerbanden til kr. 3.199,-

Hjemmy.dk anbefaling af test

Når du skal købe en ny støvsuger, så tænk først over, hvilke behov den skal dække. Har du mange tæpper i hjemmet, har du husdyr, er der støvallergikere i hjemmet? Specifikationerne kan ofte guide dig i valget, og hvis der er anmeldelser fra andre kunder, kan disse være værd at læse. Du bør også overveje, om det er vigtigst for dig at have en energivenlig støvsuger eller én med masser af power, som rengør alle overflader til perfektion. Sidst, men ikke mindst er vægten ikke helt ligegyldig – især hvis du bor i en ejendom med flere etager eller blot har problemer med at manøvrere en tung støvsuger.

God fornøjelse med dit Electrolux støvsugerkøb!

TIPS FRA ANDRE BRUGERE

Tilføj et tip til artiklen