Continental senge – Overvejelser før et køb?
Kontinentalseng

Continental senge – Overvejelser før et køb?

0 14

Continental senge eller, på dansk, Kontinentalsenge er endnu ikke så udbredte her i Danmark. Vi tyr oftere til den klassiske boxmadras på ben eller en springmadras i ramme, hvis det skal være lidt pænere. Men Continental senge er lige så stille begyndt at blive mere og mere populære, da danskerne har fået øjnene op for fordelene ved at have en seng, der er bygget op af flere lag.

Derfor er Kontinentalsengen noget særligt

Kontinentalseng showroom

Kontinentalsengen består af tre lag: en boxmadras i bunden, dernæst en springmadras og øverst en topmadras. Kombinationen af de tre madrasser giver en mærkbar effekt på sovekomforten, og man opnår i højere grad en velafbalanceret støtte for hele kroppen end på en traditionel boxmadras.

Travlt? Se det store udvalg hos forhandleren her 

Derudover bliver sengen naturligt lidt højere, hvilket kan gøre det lidt lettere at komme op om morgenen. Der er nemlig en betydelig forskel på, om man står op af sin seng eller stiger ud af den. I øvrigt kan en høj seng gøre morgenerne noget mere tålelige for folk med rygproblemer og lignende, som normalt har svært ved at rejse sig fra sengen.

Kontinentalsengens lagvise opbygning har desuden en designmæssig fordel. Den høje seng, opbygget af flere madrasser, udstråler kvalitet og luksus, hvilket kan løfte soveværelset til nye højder. Det ser lækkert og indbydende ud, og det giver en tilfredshed, som kan mærkes på søvnkvaliteten. De fleste søvnforskere har længe påpeget vigtigheden af, at soveværelset skal være et rart sted at opholde sig, og det hjælper, hvis rummet er udstyret med en flot Kontinentalseng.

Hvad skal du have med i overvejelserne før et køb?

I og med at en Continental seng er opbygget af tre lag, skal du også tage stilling til tre forskellige madrasser. Det er vigtigt, at alle tre lag er af en god kvalitet. Nogle vil være tilbøjelige til at spare på boxmadrassen i bunden, da man jo ikke ligger direkte på den, men den er helt central for helhedsoplevelsen.

Først og fremmest skal du overveje, hvor fast din nye Kontinentalseng skal være. Der er som regel forskel på mænd og kvinders behov i den forbindelse, og heldigvis er det som oftest muligt at få to forskellige hårdheder, når man køber dobbeltseng. Det hedder sig, at folk der vejer under 75 kg bør have en medium fast madras, og folk der vejer over 75 kg bør have en fast madras. Derudover kan der naturligvis være individuelle behov og præferencer, men det er en god grundregel at tage udgangspunkt i. Typisk vil et par vælge en dobbeltseng, som er medium i kvindens side og fast i mandens side.

Boxmadras

Boxmadras

Den nederste boxmadras har som sagt stor betydning for, hvordan en Kontinentalseng føles. Det skyldes blandt andet, at der er forskellige typer fjedre at vælge imellem. Der er de mest almindelige pocket fjedre og de lidt dyrere multipocket fjedre. Den dyrere version er bedst egnet til folk der vejer over 95 kg, da den giver ekstra støtte og stabilitet. Ligger din vægt under 95 kg vil du derfor have størst glæde af pocket fjedre, da den anden type bliver for hård at ligge på. Man skal altså ikke tro, at de dyreste materialer nødvendigvis er de bedste for alle.

Springmadras

Springmadras

Springmadrassen er det mellemste lag i en Continental seng, og den afgør, hvor hård eller blød sengen skal være. Det er ofte her, man kan vælge forskellige fastheder, da der som regel vil ligge to springmadrasser side om side ovenpå bunden. Det er vigtigt ikke at vælge en springmadras, der er for blød, da det ikke er hverken behageligt eller sundt i længden. Hvis du prøver senge i en forretning, vil du måske blive tiltrukket af de bløde senge, som får dig til at føle, at du flyder på en sky, men du skal huske, at du ligger der mellem 6-9 timer hver nat. I 5 minutter er det dejligt med en blød seng, men efter flere timer vil din krop føles øm, fordi den ikke får den rette støtte. Dermed ikke sagt at alle har glæde af en meget hård seng, men den skal være fast og støtte de rette steder. Derfor er det også en klar fordel, hvis springmadrassen er inddelt i flere komfortzoner. Det betyder, at den støtter på forskellige måder i forskellige afdelinger. Der er fx stor forskel på, hvor meget støtte vi har behov for omkring ryggen og nede ved fødderne. Igen er det en god huskeregel, at folk under 75 kg skal gå efter en medium fasthed, og folk over 75 kg skal gå efter den faste madras.

Topmadras

Topmadras

Sidst, men ikke mindst skal du tage stilling til, hvilken type topmadras, der skal pryde din Kontinentalseng. Som regel kan du vælge mellem skum (memory/celcius) eller latex. En topmadras i memory skum er rigtig god, hvis du har rygproblemer, da skummet former sig efter dig, når det opvarmes af din kropstemperatur. Denne type topmadras er dog ikke ideel, hvis du har det varmt, når du sover, da den ikke så let kommer af med varmen. I så fald bør du vælge en latexmadras. En topmadras i latex afleder effektivt din kropsvarme og giver en fast, men behagelig støtte. Det former sig ikke efter kroppen ligesom skummet, men det giver efter og støtter alt efter hvor meget vægt, der lægges på.

Gode modeller i forskellige prisklasser

Nedenfor har jeg fundet tre rigtig gode Kontinentalsenge. De er alle af en høj kvalitet til fornuftige priser, og uanset hvilken model du vælger, vil du få en dejlig seng, som kan give dig en behagelig nattesøvn, så du vågner frisk og veloplagt hver morgen de næste mange år.

Jeg har valgt at omtale dobbeltsenge med målene 180 x 200 cm, men de fås i flere mål, hvor prisen naturligvis er tilpasset.

Bedre Nætter tilbyder gratis levering, og i de fleste tilfælde medfølger ben og topmadras i prisen. De har ofte gode tilbud på Continental senge fra kvalitetsbevidste producenter.

Læs mere hos forhandleren her 

Merkur Kontinentalsengen

Merkur continentalseng

Her får du virkelig meget seng for pengene. Merkur er en fantastisk Kontinentalseng til en uhørt lav pris. Prisen afspejler heldigvis ikke altid kvaliteten, så vejer du over 75 kg, er Merkur et fornuftigt bud på en seng, der kan give dig komfortable nætter. Den egner sig ikke til folk, der vejer mindre end 75 kg, idet der ikke er mulighed for at vælge fasthed på denne model – den leveres som standard med en fast madras.

Merkur Continental seng er opbygget af tre madrasser: to skummadrasser i bunden, som sikrer den perfekte affjedring; i midten én stor springmadras med stærke pocket fjedre og hele to kerner, hvilket er det, der giver den høje liggekomfort samt en topmadras i polyetherskum, som former sig efter kroppen. Du har mulighed for at vælge en topmadras i latex for en merpris på 1.499 DKK, hvis du foretrækker den kølige, elastiske topmadras. Merkur har en højde på 55 cm, så du bliver hævet godt fra gulvet og får lettere ved at stå ud af sengen om morgenen.

Designmæssigt får du også en lækkert udseende Continental seng betrukket med stilrent sort bolster. Et simpelt, men eksklusivt design, der vil pynte i langt de fleste soveværelser. Du kan tilkøbe en væghængt sengegavl for et fuldendt look til kun 2.599 DKK. Sengegavlen øger komforten, da du således altid har noget blødt at læne dig op af, hvis du sidder i sengen og læser om aftenen, og så er den med til at beskytte væggen bag sengen, så den ikke får grimme mærker.

Set på tilbud til 6.499 DKK her.

Bemærk at prisen er for en dobbeltseng på 180 x 200 cm inklusiv ben, topmadras i skum og levering hjem til dig.

Jupiter No.1 Kontinentalseng

Jupiter no 1 continentalseng

Jupiter No.1 Continental er en tand dyrere end Merkur, hvilket blandt andet skyldes, at du her har mulighed for at vælge fasthed på madrassen, og der er frit valg af topmadras uden merpris. Denne seng er således velegnet til par, der ligger i forskellige vægtklasser, da det er muligt at vælge individuelle fastheder. Fx kan den være medium i den ene side og fast i den anden eller medium/fast i begge sider.

Opbygningen er den samme: to madrasser i bunden, en stor i midten og topmadras for oven. Dog er Jupiter udstyret med en springmadras, der er inddelt i fem komfortzoner, hvilket garanterer perfekt støtte til de forskellige dele af kroppen. Du får dermed mere støtte omkring nakke og ryg end længere nede ved ben og fødder, som ikke har det samme behov.

Designet minder meget om den forrige seng med sort møbelbolster, der både er slidstærkt og flot at se på. Det er en lækker dobbeltseng med en højde på 55 cm. Du får rene linjer og et luksuriøst udseende til en super pris.

Normalprisen for 180 x 200 cm er 13.500 DKK, men den er set på tilbud hos Bedre Nætter til kun 7.999 DKK. Prisen er inklusiv ben, valgfri topmadras og levering. Det er ligeledes muligt at tilkøbe en flot sengegavl til Jupiter No.1.

Få mere information her.

Jupiter fås også med multipocket fjedre, der er særdeles velegnede til folk med en vægt over 95 kg. Som nævnt længere oppe giver denne type fjedre en kraftigere støtte, og de er utrolig slidstærke. Modellen med multipocket fjedre hedder Jupiter No.2.

Venus No.1 Continentalseng

Venus no 1 continentalseng

Venus No.1 Continental seng giver dig luksus, velvære og komfort for alle pengene. Der er her tale om en seng udover det sædvanlige, hvor du kan sove dejligt i mange år frem. Det særlige ved denne model frem for de to ovenstående er, at posefjedrene i madrasserne er omsluttet af latex frem for skum. Denne lille opgradering gør sengen mere elastisk og hæver niveauet af velvære betydeligt. Du får altså en slidstærk Kontinentalseng, der giver optimal støtte og komfort hver eneste nat.

Også her er det muligt at vælge individuel fasthed i hver side af dobbeltsengen, så man får den bedste løsning for den enkelte. Som en speciel service tilbyder leverandøren ombytning af fasthed inden for 14 dage mod et symbolsk gebyr på 499 DKK. Skulle man ikke være helt tilfreds med den fasthed, der vælges fra starten, er der altså mulighed for at bytte uden de helt store omkostninger. Ligesom Jupiter har Venus fem komfortzoner, der giver den bedste støtte til hele kroppen. Derudover kan du frit vælge mellem en topmadras i Latex eller Celcius skum uden at betale ekstra, og der medfølger naturligvis ben.

Venus er en utrolig flot seng med stærk polstring i koksgrå, som er let at indrette efter. Sengen har en højde på 62 cm, og du kommer således lidt højere op end i de to andre modeller.  Det betyder selvfølgelig også, at madrasserne er kraftigere og giver den bedst mulige støtte.

Lige nu får du sengen, inklusiv topmadras og ben, leveret til døren for kun 12.899 DKK hos Bedre Nætter. Bemærk at dette er en tilbudspris – normalprisen er 18.999 DKK.

Se mere her.

Ligesom Jupiter fås Venus ligeledes med multipocket fjedre. Denne version hedder Venus No.2.

TIPS FRA ANDRE BRUGERE

Tilføj et tip til artiklen